Se dig i spejlet

blomster skyggeForleden sagde jeg farvel en god kollega og chef, og i en af afskedstalerne fæstnede jeg mig især ved beskrivelsen af hans morgen, lige inden han træder ud af døren for at gå på arbejde.

“Jeg ved, at du hver morgen, ser dig i spejlet og beslutter at det bliver en god dag”.

Hvor er det sandt! Måske ikke at det nødvendigvis bliver en god dag, da der er mange andre faktorer, der spiller ind. Men hvor kan vi gøre meget selv, for at det skal blive en god dag :-)

Første skridt på vejen, er i hvert tilfælde selv at gå forrest. Smil til dagen og verden.

Hvad gør du, for at det skal blive en god dag?

 

Hvor er du sej, mor

Her forleden stod jeg som så mange andre dage og ordnede vasketøj – vaskede, tørrede, lagde sammen og sidst men ikke mindst hængte jeg det ind i skabene. Pludselig siger den yngste af ungerne: “Hvor er du altså sej, mor”.

Der midt i vasketøjet, havde jeg lige lidt svært ved at følge med i det seje og spurgte derfor med oprigtig interesse om, hvorfor jeg er sej. Svaret kom promte: “Mor, du ved hvor fars tøj skal være.

Tænk at der skal så lidt til, for at være verdens sejeste mor :-)

Pludselig var hverdagens pligter slet ikke så slemme og jeg fik havde en fantastisk dag, hvor smilte mere end én gang over vores lille samtale.

Mest af alt holder jeg af hverdagen….

 

Bloggen og foråret spirer – rejsen er i gang.

ForårEn ny dag på min spirende blog, hvor jeg fik min første “følger” på Bloglovin´i går.  Det føles altså helt rart :-)

Nu er det snart den 1. marts og ifølge kalenderen forår. Det er blevet meget lysere kl. 6.30 om morgenen, når jeg starter bilen for at køre på job, og her til eftermiddag så jeg denne lille flok forårsbebudere i min have. De små glæder i hverdagen, som jeg elsker at få øje på.

Forår er også lig med planlægning af sommerferie. En hurtig brainstormning hos børnene gemte på alt fra Påskeøerne, et sted med sol og pool, Bornholm og til bedsteforældrenes sommerhus i Nordsjælland. Ja, så er den ged jo barberet eller…..

Men pyt med, om vi ikke kom op med en plan. Vi fik talt sammen. Om kultur, historie, traditioner, mad, familie og meget mere :-)

Så sommerferien er stadig et åbent spørgsmål og alle muligheder står åbne. Ja, altså bortset fra Påskeøerne, der ikke lige er indenfor budgettet. Hvad har du af planer eller idéer for sommerferien, som du vil dele?

Hvordan laver du en blog? Ny blog og ny blogger

Så fik jeg trykket “opret” …og min blog “Hverdags essay” er gået online i cyberspace på en helt almindelige hverdag. Den hverdag som jeg holder så meget af, fordi jeg vælger at holde af den, fordi jeg vælger at være positiv, fordi jeg vælger at se de små glæder, der er rundt om os i en travl hverdag. Fordi jeg vil…

Essay kommer ifølge Wikipedia af det franske ord Essai, der betyder at forsøge eller afprøve, og det er lige hvad jeg gør som ny blogger. Forsøger og afprøver – og jeg håber at du som læser, vil bære over med mig her i starten.

Jeg har længe spurgt mig selv, om jeg kan lykkes som blogger? Men hey, det finder jeg kun ud af ved at forsøge og prøve. Uanset hvad bliver jeg en erfaring eller to rigere, og det gør du måske også, kære læser. Jeg vil i hvert tilfælde gøre mit bedste smiley

Jeg ved godt, hvad jeg holder af i hverdagen – hvilke ting, tanker og glæder jeg forestiller mig at dele her på bloggen.

Men hvad holder du af ved hverdagen? Hvad glædes du ved i hverdagen? Hvad er en god hverdag for dig?